Dag 2 lægger vægt på praktisk arbejde - og at få taget nogle fantastiske billeder til porteføljen.
Start kl. 9-9.30 i København
Deltagere medbringer nogle inspirationsbilleder og vi snakker om lyslægning på billederne og lægger en plan sammen med vores 3-4 modeller. Vi afklarer modelaftaler, modellernes grænser (op imod inspirationsbilleder) og brugbare opstillinger med kig til hvad modellerne er mest egnet til og lægger så en plan for opstillingerne.
Modellerne klarer make-up og vi laver imens 3-4 opstillinger til foto med forskellige typer lys og baggrunde (vi arbejder både med prof. lysudstyr, speedlights og dagslys) og snakker om forskellige lystyper og prøver nogle forskellige ting af - og finder ud af hvad der virker bedst.
Deltagerne deles herefter i grupper af 3 personer. Alle grupper vil have mulighed for på skift at fotografere de alle modellerne på de forskellige sets i adskilling timer, med mulighed for periodisk coaching og hjælp, af både Mette Munkø samt Thomas Holm.
Herefter gennemgår vi kort udvælgelse af billeder, samt typisk Photoshop arbejde for at justere billederne optimalt og lidt tips og tricks til billedbehandling.
Ca. 7-8 timer
Vi arrangerer selvfølgelig forplejning og drikkevarer.